• Kamp

Topholdet FC Midtjylland fortsætter stilen med sejr på Brøndby Stadion

OB - FC Midtjylland
Getty Images
Annonce

Hverken Brøndby eller FC Midtjylland havde den bedste dag på kontoret, men Superligaens tophold tog alligevel alle tre point med en 2-1-sejr

Søndagens sene kamp i Superligaen stod mellem Brøndby IF og rækkens førerhold FC Midtjylland.

Der var allerede action efter få minutter, da hjemmeholdets Simon Hedlund gik til jorden i FCM-feltet efter en duel med Erik Sviatchenko, men dommerens fløjte forblev tavs.

Det var tæt på at være første halvlegs højdepunkt, for resten af tiden inden pausefløjtet blev præget af fejlafleveringer og fysiske nærkampe, hvor ingen af holdene havde den fornødne kvalitet.

Brøndby var dog bedste mandskab, og kunne derfor gå til pause med størst tilfredshed og forhåbninger om at tage sejren.

Anden halvleg bød derimod på den forventede underholdning, hvor der også hurtigt kom gang i målscoringen.

Det var dog gæsterne fra Herning, der åbnede, da Sory Kaba blev sendt i dydben og efterfølgende fandt Awer Mabil, der tæt foran mål kunne sende sit hold på 1-0.

Føringen varede dog meget kort, da Johan Larsson blot få minutter senere sendte et fremragende indlæg i panden på altid farlige Kamil Wilczek, som bragte balance i regnskabet.

Lige lidt hjalp det dog, får med ti minutter igen viste FC Midtjylland, hvorfor de ligger, som de gør. Frank Onyeka udnyttede tvivlsomt forsvarsspil i Brøndby-feltet til at sparke en løs bold i mål til opgørets resultat 2-1.

Dermed fortsætter FC Midtjylland den suveræne stil i toppen af Superligaen, som de igen fører med syv point ned til FC København.

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge med i de seneste fodboldnyheder, transferrygter og se videoer, kan du gøre det via linket herunder.