• Transfer

Torsdagens transferrygter: Barcelona er enige med Inter-bomber

AC Milan v FC Internazionale - Serie A
Getty Images
Annonce

FC Barcelona er længe blevet sat i forbindelse med Inters Lautaro Martinez, og nu er der fremskridt i forhandlingerne. Den sag kan du læse mere om herunder!

I Barcelona er man på jagt efter en angriber, som kan tage over for Luis Suarez, som er blevet 33 år og derfor er i sin karrieres efterår.

Et af emnerne er angiveligt Inters Lautaro Martinez, og forhandlingerne mellem parterne begynder så småt at tage form.

Ifølge AS er den spanske storklub kommet et godt skridt nærmere en aftale, der angiveligt sikrer argentineren fem år i klubben.

Real Madrid blander sig i Sancho-tovtrækningen

Jadon Sancho har været intet mindre end fremragende for Dortmund i denne sæson, hvor han både har bidraget med et hav af mål og assists.

Den 20-årige englænder er derfor ikke så overraskende på ønskelisten i flere af Europas allerstørste klubber.

En af dem er, ifølge det spanske medie AS, Real Madrid, som altså melder sig ind i kampen om den lynhurtige offensivspiller.

PSG vil have 1,3 milliarder kroner for Neymar

Tilbage i 2017 forlod Neymar FC Barcelona til fordel for Paris Saint-Germain, og nærmest lige siden da har rygterne om brasilianerens ønske om et retur til den spanske storklub floreret.

Catalanerne virker stadig opsatte på at hente Neymar hjem, hvis muligheden skulle byde sig, men der skal angiveligt en enorm pose penge til at overtale franskmændene om at sælge superstjernen.

Faktisk kræver PSG intet mindre end 175 millioner euro, hvilket svarer til 1,3 milliarder kroner, af Barcelona, hvis de vil købe Neymar fri. Det skriver Sport.

Juventus vil leje udskældt Barcelona-franskmand

Ousmane Dembélé har ikke ligefrem overbevist den sportslige ledelse i FC Barcelona om, at han er manden, der skal satses på i fremtiden.

Franskmanden er i stedet gået hen og blevet en særdeles dyr torn i øjet på den spanske klub, som i kølvandet på corona-krisen og de dertilhørende økonomiske udfordringer ønsker at slippe af med ham.

Den umiddelbare plan er at sælge Dembélé, men hvis det ikke lykkes, kan de måske overtales til at udleje offensivspilleren. Og det er netop, hvad Juventus håber på, så de kan leje ham i den kommende sæson. Det skriver Mundo Deportivo.

Solskjær vil sælge sig til et større transferbudget

Manchester United er den seneste tid blevet sat i forbindelse med spillere som Jack Grealish og Jadon Sancho, men der skal penge i kassen, førend sådanne transfers kan blive en realitet.

De Røde Djævles manager Ole Gunnar Solskjær ønsker i den forbindelse at komme af med Marcos Rojo, Chris Smalling og Alexis Sanchez, som altså alle skal give et større økonomisk råderum. Det skriver Evening Standard.

Der er også gang i rygterne hos rivalerne fra Real Madrid. Det kan du læse mere om herunder.

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge med i de seneste fodboldnyheder, transferrygter og se videoer, kan du gøre det via linket herunder.