Torsdagens transferrygter: Bayern vil fortsætte Sané-jagt til januar

Leroy Sané, Manchester City, Christian Eriksen, Tottenham

Bayern München har ikke opgviet håbet om at tilknytte Leroy Sané, mens Atletico Madrid stadig lurer på Christian Eriksen. Få alle dagens rygter her!

Det lykkedes ikke Barcelona at hente Neymar tilbage til klubben fra Paris Saint-Germain, men handlen af superstjernen var ikke den eneste, der gik i vasken for de spanske mestre.

Blaugrana forsøgte nemlig også at lokke Tottenhams Lucas Moura til klubben, men havde ikke råd til at betale de 370 millioner kroner, som englænderne forlangte. (Mundo Deportivo)

Leroy Sané kan stadig ende i Bayern München

Sammenbrudte forhandlinger og en dårligt timet skade kom i vejen for Leroy Sanés skifte fra Manchester City til Bayern München denne sommer.

Men tyskerne har ikke opgivet håbet om at hente offensivspilleren, som inden sin alvorlige skade i perioder var henvist til bænken hos de engelske mestre.

Faktisk vil de Bayern München allerede til vinter gøre et nyt forsøg for at få en handel på plads. (Sun)

Fortsat spansk interesse i Eriksen

Christian Eriksen fik ikke det skifte til spansk fodbold, som han ellers havde håbet på, men danskeren skal muligvis ikke parkere drømmene om et skifte i den nærmeste fremtid helt.

Pep Guardiola for Manchester City

Bayern-legende: Guardiola vil være perfekt for klubben

Lothar Matthäus er ikke i tvivl om, at Pep Guardiola ville kunne løfte Bayern München og Bundesligaen, hvis han vendte retur fra Manchester City 

Atletico Madrid skulle nemlig stadig have den danske landsholdsspiller i kikkerten og overvejer at gøre et nyt forsøg på at få en handel med Tottenham på plads til vinter. (AS)

Juventus har United-trio på radaren

Selvom transfervinduet netop er smækket i, er Juventus allerede i fuld gang med at forberede sig til næste sommers transvindue.

Og her kan nogle af målene for Den Gamle Dame blive de tre Manchester United-spillere David de Gea, Eric Bailly og Nemanja Matic. (Daily Mirror via Gazzetta Dello Sport)

Aston Villa afgav stort bud på Pione Sisto

Premier League-oprykkerne fra Aston Villa viste interesse for Celta Vigos Pione Sisto denne sommer, og englænderne afgav angiveligt også et bud på danskeren.

Buddet skulle have lydt på i omegnen af 75 millioner kroner, men en transfer kom altså ikke i hus. (Faro de Vigo)

Reus vil have landsmand til Dortmund

Dortmunds helt store stjerne Marco Reus er eftersigende ekstremt interesseret i, at hans klub får fingre i Bayer Leverkusens stjerneskud Kai Havertz.

Faktisk har han udtalt, at han vil tage ekstreme midler i brug for at sikre sig, at Havertz næste klub bliver netop Dortmund. (Sport1 via Lancashire Live)

EFTERLAD ET SVAR

Please indtast din kommentar!
indtast venligst dit navn her