• Transfer

Torsdagens transferrygter: Dyrt Real Madrid-flop sat til salg

Luka Jovic, Eden Hazard, Real Madrid
Getty Images
Annonce

Tålmodigeden i Real Madrid lader til at være brugt op, mens Norwich kan tjene kassen. Læs om dette og meget mere i torsdagens transferrygter

Real Madrid hentede sidste sommer Luka Jovic for et kæmpe millionbeløb i den tyske Bundesliga-klub Frankfurt.

Den serbiske angriber har dog langt fra levet op til forventningerne i sin debutsæson på Bernabeu.

Og måske denne sæson går hen og bliver Jovic’ eneste af slagsen. I hvert fald kan Daily Mail fortælle, at tålmodigheden hos Zinedine Zidane allerede er brugt op, og at Los Blancos har sat ham til salg.

Artiklen nævner intet om prisen, men der er uden tvivl tale om væsentligt mindre end de 450 millioner kroner, Real betalte i fjord.

Norwich kræver stort beløb for Godfrey

Norwich kommer med stor sandsynlighed til at spille Championship-fodbold i den kommende sæson. Derfor kan de bliver nødsaget til at skille sig af med nogle af holdets store profiler.

En af de største er midterstopperen Ben Godfrey, der tiltrækker interesse fra blandt andre Borussia Dortmund og RB Leipzig.

Sky Sports kan dog fortælle, at The Canaries kræver intet mindre end 415 millioner kroner for deres forsvarsprofil.

Ajax er gået ind i kampen om Højbjerg

Pierre-Emile Højbjerg ser ud til at være fortid i Southampton, men nu har Tottenham fået en konkurrent i kampen om hans underskrift, hvilket du kan læse mere om i artiklen herunder.

Arsenal har henvendt sig til Sarr

Selvom der er kommet bedre styr på defensiven i de seneste kampe, leder Arsenal stadig efter forstærkninger til det centrale forsvar.

Mange navne har været i spil, og nu tilføjes endnu et til puljen.

Det er Daily Express, der kan fortælle, at The Gunners har henvendt sig til den nu tidligere OGC Nice-spiller Malang Sarr, som de håber at kunne tilknytte klubben denne sommer på en fri transfer.

London-klubben møder dog hård konkurrence fra flere andre klubber – heriblandt tyske RB Leipzig.

Havertz indleverer transferanmodning

Kai Havertz presser på for et skifte, og nu har han angiveligt taget kontakt til Bayer Leverkusen-ledelsen, hvilket du kan læse mere om i artiklen herunder.

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge med i de seneste fodboldnyheder, transferrygter og se videoer, kan du gøre det via linket herunder.