• Transfer

Torsdagens transferrygter: Manchester City er langt fra færdige

Burnley FC v Manchester City - Premier League
Getty Images
Annonce

Manchester City har stadig masser af store transferplaner denne sommer. Læs om dette og meget mere i torsdagens transferrygter

Manchester City kunne i går præsentere købet af den hollandske forsvarsspiller Nathan Aké, som støder til klubben med øjeblikkelig virkning.

Dette er dog langt fra det eneste indkøb, de engelske vicemestre kommer til at foretage sig i dette transfervindue.

Sky Sports skriver, at de stadig har planer om at hente fire spillere mere i dette transfervindue.

Der nævnes store navne som Kalidou Koulibaly, Lautaro Martinez og Joao Felix.

Coutinho-handlen skrider fremad

I sidste uge skulle FC Barcelona have lagt et bud på bordet til Arsenal.

Om det ender i en sådan byttehandel er svært at sige, men ikke desto mindre kan det spanske medie Sport afsløre, at en handel med Philippe Coutinho til Arsenal kommer nærmere og nærmere.

Chelsea prioriterer José Gimenez

Chelsea skal have forstærket forsvaret, og efter at have vurderet West Hams Declan Rice til at være udenfor økonomisk rækkevidde, skulle de have rettet blikket 100% imod Atlético Madrids José Giménez.

Det er Daily Star, der bringer historien og skriver, at The blues regner med at kunne sikre sig Giménez for en pris på 450 millioner kroner.

Ter Stegen tæt på kontraktforlængelse

Marc-André Ter Stegen har været blandt FC Barcelonas absolut bedste spillere i en generelt set sløj sæson.

Tyskerens fremtid har dog været en smule usikker, da en række klubber skulle være ivrige efter at hente ham, men nu skriver det spanske medie Mundo Deportivo, at en kontraktforlængelse er lige om hjørnet.

Denne kommer angiveligt til at løbe helt frem til 2025.

Leeds vil snuppe Thomas Franks stjerne

Premier League-oprykkerne Leeds United har fået rigeligt med penge til at forstærke truppen, og her kan der meget vel være en offensiv forstærkning på vej, hvilket du kan læse mere om herunder.

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge med i de seneste fodboldnyheder, transferrygter og se videoer, kan du gøre det via linket herunder.