• Transfer

Torsdagens transferrygter: Newcastle har første stjerne i kikkerten

Getty Images
Annonce

Nyrige Newcastle United vil på rov i Paris Saint-Germain. Læs om dette og meget mere i tordagens transferrygter

Hvis det er gået nogens næse forbi, er der snart penge på vej til Newcastle – mange penge!

Derfor er det også spillere på en lidt anden hylde end tidligere, de har kig på op til det kommende transfervindue.

Nyhedsmediet ESPN kan nemlig berette, at deres første handel med stor sandsynlighed bliver PSG-stjernen Edinson Cavani, der har kontraktudløb i den franske hovedstadsklub denne sommer.

PSG går all-in på Mbappé-forlængelse

Det kan godt være, at de forsvarende franske mestre er klar til at lade Cavani gå, men de vil for alt i verden gøre, hvad de kan for at holde på deres guldfugl Kylian Mbappé.

Derfor har de også ifølge ESPN gjort det til deres absolutte førsteprioritet at skrive under på en en ny kontrakt med den 21-årige superstjerne denne sommer.

Karius tilbage til Premier League?

Loris Karius måtte forlade Liverpool på en lejeaftale i skam efter at have begået to store drop i Champions League-finalen mod Real Madrid i 2018.

Siden da har han været udlejet til tyrkiske Besiktas, men denne aftale står altså til at ophøre efter denne sæson.

Og faktisk skulle en Premier League-klub være interesseret i at hente ham. Der er ifølge The Guardian tale om Wolverhampton, der dog allerede har en sikker sidste skanse i Rui Patricio. Men måske de ønsker at hente Karius som backup?

Spurs vil have Barça-back

Tottenham har stadig ikke fundet den ideelle erstatning for Kieran Trippier på højre backen, hvor de ikke lader til at have tiltro til Serge Auriers evner.

Derfor har de ifølge Mundo Deportivo nu kigget mod den spanske La Liga, hvor de har udset sig Real Betis-backen Emerson som et muligt transfermål.

Emerson er dog ejet af FC Barcelona, så det bliver med garanti en dyr fornøjelse at købe ham fri.

Beckham går efter James

David Beckham og Inter Miami leder stadig efter den store stjerne, der skal repræsentere det nye MLS-hold, men nu er de angiveligt kommet tættetere på en kandidat.

Dette kan du læse mere om i artiklen herunder.

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge med i de seneste fodboldnyheder, transferrygter og se videoer, kan du gøre det via linket herunder.