• Transfer

Torsdagens transferrygter: Spanier nægter at spille sæsonen færdig for Chelsea

Getty Images
Annonce

Chelsea må angiveligt se bort fra den spanske kantspiller Pedro i slutningen af sæsonen. Læs om dette og meget mere i torsdagens transferrygter

Pedro har kontraktudløb med Chelsea denne sommer, og ifølge The Guardian har han allerede en aftale på plads, der sender ham til den italienske Serie A-klub AS Roma.

 The Athletic skriver desuden, at den 32-årige spanier nægter at skrive under på en kort forlængelse, så han kan spille sæsonen færdig for The Blues, da han er bange for, at det kan få konsekvenser for hans aftale med Roma.

Barcelona er klar med ny kontrakt til Messi

Anfører Lionel Messi har kontraktudløb med FC Barcelona næste sommer, og der har været snak i krogene omkring, om han nu også kommer til at forlænge sin aftale med hjerteklubben.

Nu mener det lokale medie Mundo Deportivo dog at vide, at klubben har en kontrakt klar til ham, og at den seksdobbelte Ballon d’Or-vinder kommer til at skrive under på sin 10. kontrakt, og at den kommer til at binde ham til det catalanske storhold frem til 2023.

Arsenal vil lytte til bud på Xhaka og Torreira

Arsenal fik i går en over nakken af Manchester City, der sendte dem tilbage til London med et 0-3 nederlag i baggagen.

I kølvandet på nederlaget kan journalisten David Ornstein fra The Athletic ifølge Gooner Talk så fortælle, at London-klubben er klar til at sælge to af deres midtbaneprofiler.

Der er tale om den den tidligere anfører Granit Xhaka og den uruguayanske midtbaneslider Lucas Torreira, som klubben er klar til at lytte til bud på.

Bayern overvejer at sælge Alaba

Bayern München-stjernen David Alaba har kontraktudløb næste sommer, og en kontraktforlængelse ser ikke ud til at være på tale i øjeblikket.

Derfor kan de nykårede tyske mestre ifølge The Telegraph blive nødsaget til at sælge ham denne sommer, da de nægter at lade ham skifte på en fri transfer ved kontraktudløb.

Cristiano Ronaldo til MLS?

Cristiano Ronaldo har ifølge landsmanden Nani sagt, at han med stor sandsynlighed kommer til at ende i USA og den amerikanske MLS. Den historie kan man læse mere om i artiklen herunder.

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge med i de seneste fodboldnyheder, transferrygter og se videoer, kan du gøre det via linket herunder.