Torsdagens transferrygter: United øjner norsk teenage sensation

Erling Braut Håland

Manchester United er interesseret i 19-årige Erling Braut Håland. Læs om dette og meget mere i torsdagens transferrygter

Manchester United havde talentspejdere på Red Bull Arena

Den bare 19-årige nordmand Erling Braut Håland scorede tirsdag aften et sensationelt hattrick for Red Bull Salzburg i sin Champions League-debut mod Genk.

Det er nu kommet frem, at Premier League-klubben Manchester United til denne kamp havde sendt repræsentanter for at scoute netop Håland. (Salzburger Nachrichten, via Sport Witness)

Hvis de havde planer om at hente ham før, er denne interesse næppe falmet efter sådan en præstation.

Jadon Sancho vil ikke afvise Dortmund-exit

Jadon Sancho er et af de absolut største fodboldtalenter i verden, og han har siden skiftet fra Manchester City til Borussia Dortmund i 2017 udviklet sig til at være en vaskeægte profil både for sin tyske klub og på det engelske landshold.

Den 19-årige kantspiller vil dog ikke udelukke, at han allerede til næste sommer kunne finde på at skifte væk fra Dortmund. (Viasport, via Metro)

Der er masser af interesse for Sancho blandt flere af de største klubber i verden, og der er ingen tvivl om, at han nok skal finde sig en ny arbejdsgiver, hvis det er det, han ønsker.

Juventus afviste Dani Alves

Dani Alves havde tidligere på sommeren kontraktudløb med PSG, og han skulle derfor finde sig en ny klub.

Det er nu kommet frem, at den brasilianske back havde tilbudt sig til de italienske mestre fra Juventus, men at Den Gamle Dame takkede nej. (Calciomercato)

Virgil van Dijk, Liverpool

Manchester United – Liverpool: Sammenligning af spillerværdi

De evige rivaler Manchester United og Liverpool mødes søndag i Premier League, så vi har lavet en sammenligning af markedsværdien på de to hold

Alves endte derfor med at vende tilbage til hjemlandet, hvor han skiftede til Sau Paulo.

Manchester United håber på at forlænge mod Pogba

Den franske Manchester United-stjerne Paul Pogba var sommeren over rygtet væk fra Old Trafford med den spanske storklub Real Madrid som største bejler til at hente ham.

Dette skete som bekendt ikke, og nu håber De Røde Djævle så at kunne overtale midtbanespilleren til at skrive under på en ny kontrakt med klubben (Standard)

Klublegenden Paul Scholes har dog ikke den store fidus til den flamboyante franskmand og har udtalt, at det ikke ville være et specielt stort tab, hvis Pogba skulle vælge at skifte væk. (Talksport)

Tottenham overvejer at kalde Clarke tilbage fra lejeophold

Den 19-årige kantspiller Jack Clarke skiftede denne sommer fra Leeds United til Tottenham, men han blev i samme ombæring sendt på et lejeophold tilbage til Leeds.

Nu overvejer London-klubben så efter bare to måneder at kalde ham tilbage, da han endnu ikke har fået noget spilletid på dette lejeopholdet. (Mail)

Everton vil hente nordirsk stortalent

Everton har angiveligt planer om at sikre sig på angrebspositionen til fremtiden, og de har set sig varme på en bare 19-årig angriber fra Nordirland. (Football Insider)

Der er nærmere bestemt tale om David Parkhouse, som er ejet af Premier League-oprykkerne Sheffield United, men i denne sæson er udlejet til Derry City, som spiller i den bedste irske række ved navn ‎League of Ireland Premier Division.

 

EFTERLAD ET SVAR

Please indtast din kommentar!
indtast venligst dit navn her