• Reaktion

Tottenham-back: Ingen grund til at snakke med Mourinho

Manchester City v Tottenham Hotspur - UEFA Champions League Quarter Final: Second Leg
Getty Images
Annonce

Danny Rose forlader Tottenham, når hans kontrakt løber ud, og derfor ser han ingen grund til at snakke fremtid med klubben

Det ligger allerede fast, at Danny Rose forlader Tottenham i sommeren 2021, når venstrebackens kontrakt udløber. Sådan lyder det fra manden selv.

Den holdning står Rose stadig fast ved, og det er heller ikke noget, nytilkomne José Mourinho kan rokke ved.

Derfor ser englænderen ingen grund til at tage en snak om fremtiden med den nye Tottenham-manager.

“Jeg har aldrig snakket med ham, og jeg kan ikke se, hvorfor jeg skulle. Som jeg har sagt før, er jeg her de næste 18 måneder, så jeg ved ikke, hvorfor jeg skulle snakke med manageren,” siger Rose ifølge Goal.

Udmeldingen om stoppet i London-klubben betyder dog ikke, at man ikke kan regne med den 29-årige back.

“Jeg vil gøre det så godt, som jeg kan, og arbejde så godt som jeg kan, for at opnå, hvad der så ud til at være umuligt for få uger siden – at ende i top fire. Jeg ser frem til et stort juleprogram for os,” siger han.

Danny Rose har optrådt 14 gange for Tottenham i denne sæson.

Loading