• Nyhed

Tottenham-midt: Liverpool og City bør være bekymret

Harry Winks, Tottenham
Getty Images
Annonce

Tottenham-midtbanen Harry Winks kan godt se London-klubben udfordre Liverpool og Manchester City om det engelske mesterskab denne sæson

Sidste sæson var et kapløb mellem Liverpool og Manchester City om Premier League-titlen, hvor nærmeste efterfølger endte med 25 points færre. Sådan behøver det ikke ende igen, hvis det står til Tottenhams Harry Winks.

“Jeg synes, de bør bekymre sig om os. Vi har vist de seneste år, at vi kan spille med de bedste i Premier League og Europa. Det er vigtigt, at vi er stabile denne sæson, og det er vigtigt, at vi tager til steder som City og Liverpool og skaber resultater,” siger Winks til Evening Standard.

I seneste runde beviste Tottenham netop dette, da de hentede et flot 2-2-resultat på Etihad.

“De er et fantastisk hold. De er mestre og skal have respekt, men de har svagheder ligesom alle andre hold, og dem synes jeg, vi udnyttede, specielt på hjørnespark.”

“Vi ved, hvor gode de er. Vi ved, vi også selv er et godt hold, men når vi kommer sådanne steder, er det vigtigt at få et resultat,” slutter den engelske midtbanespiller.

Næste kamp for Tottenham er søndag, hvor det gælder Newcastle på hjemmebane.

Loading