• Nyhed

Tottenham optager nødlån i milliard-klassen

José Mourinho, Tottenham
Getty Images
Annonce

Coronakrisen kan mærkes i pengekassen hos fodboldklubber rundt omkring i Europa – Det er også tilfældet i Tottenham

Tottenham er blevet godkendt til at kunne optage et nødlån i den britiske nationalbank. Beløbet det drejer sig om, er ikke mindre end 1.5 milliarder kroner.

Det oplyser klubben på deres hjemmeside.

Nødlånet skyldes, at Tottenham, som så mange andre klubber, har mistet store indtægter grundet coronakrisen. Premier League har nemlig stået stille i knap tre måneder, og klubben har i grove træk derfor ikke tjent penge lige siden.

Når ligaen sparkes i gang d. 17 juni, bliver det uden tilskuere, og de mister derfor også penge på manglende entreindtægter.

Den engelske storklub vurderer selv, at de står til at miste 1.7 milliarder kroner frem mod juni i 2021 i forhold til, hvad der var budgetteret.

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge med i de seneste fodboldnyheder, transferrygter og videoer, kan du gøre det via linket herunder.