Tottenham-stjerne: Det kan blive klubbens største sæson nogensinde

Danny Rose jubler over Tottenhams præstationer i Premier League og Champions League og mener, at denne sæson kan blive klubbens største

Sæsonen nærmer sig sin afslutning, og Tottenham har stadig muligheden for at slutte i top fire i Premier League og snuppe Champions League-trofæet.

I øjeblikket er London-klubben nummer tre i den bedste engelske fodboldrække med blot tre kampe tilbage af sæsonen, og i næste uge venter det første af to Champions League-semifinaleopgør mod Ajax.

Klubbens venstre back Danny Rose glæder sig til den kommende tid og pointerer, at han og holdkammeraterne kan gøre det til Tottenhams største sæson nogensinde, hvis alt falder i hak.

“Jeg synes, at vi kan være stolte af, hvad vi har formået i denne sæson. Det er ikke slut endnu. Vi har to kommende hjemmekampe, og vi har chancen for at gøre det til en af de bedste sæsoner i Tottenhams historie,” udtaler han til Football 365 og fortsætter:

“Vi har en kæmpe kamp i weekenden (mod West Ham, red.) og en endnu større én mod Ajax.”

Guardiola om VAR-dom i uafgjort: Det er hårdt

Manchester City fik et sejrsmål annulleret i tillægstiden i uafgjort mod Tottenham i Premier League lørdag

Forudsigelser gik galt

Rose udtalte for et par måneder siden, at Tottenham kunne blande sig i mesterskabskampen, men de ord måtte han æde i sig igen, og klog af den fejl ønsker han ikke at udtale sig alt for bombastisk om den kommende tid.

“Jeg røg i fælden, da jeg sagde, hvad vi kunne opnå for et par måneder siden, da vi kæmpede med Liverpool og Manchester City. Jeg troede, vi var helt med. Jeg vil ikke falde i samme fælde igen. Jeg vil hellere holde det i omklædningsrummet,” siger han og uddyber:

“Vi ved, hvad vi kan. Uanset hvilket hold manageren stiller med, forventer han, at vi vinder. Vi skal fortsætte med at tro på det og så se, hvor det bærer os hen.”

Som nævnt møder Tottenham og Rose West Ham i Premier League lørdag eftermiddag og kan altså tage et stort skridt mod en plads i top fire med en sejr.

EFTERLAD ET SVAR

Please indtast din kommentar!
indtast venligst dit navn her