• Topnyhed

Trænerne kårer: Sviatchenko er Forårets Profil i 3F Superligaen

Erik Sviatchenko FC Midtjylland
Getty Images
Annonce

FC Midtjylland-anfører Erik Sviatchenko løber med prisen som Forårets Profil i Tipsbladets traditionsrige kåring

FC Midtjylland har været suveræne i 2019/20-sæsonen af 3F Superligaen, hvor de med udgangspunkt i en beton-solid defensiv har fejet al modstand af vejen.

Derfor er det heller ikke så overraskende, at det er Ulvenes anfører og midterstopper Erik Sviatchenko, der efter en afstemning blandt de 14 Superliga-trænere løber med Tipsbladets pris som Forårets Profil.

Sviatchenko vandt også prisen i efteråret og er dermed nu en del af et ekslusivt selskab af spillere, der har vundet både Efterårets -og Forårets Profil i samme sæson, hvilket selvfølgelig glæder ham.

“Det er klart den fedeste anerkendelse, man kan få fra sine kolleger. Her er det jo trænerne, der har stemt. Det værdsætter jeg enormt meget; at være øverst på skamlen såvel som i efteråret. Det betyder jo også, at jeg har leveret på et stabilt, højt niveau sammen med mine holdkammerater, og det betyder enormt meget,” siger Sviatchenko til Tipsbladet om den flotte kåring.

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge med i de seneste fodboldnyheder, transferrygter og se videoer, kan du gøre det via linket herunder.