• Udtalelse

Træningsvilkår under krisen: Ikke mere ulige end normalt

Superliga
Getty Images
Annonce

Divisionsforeningens formand Claus Thomsen ser ikke de store udfordringer i, at nogle klubber kan træne i små grupper, mens andre ikke kan

Der er forskellige meldinger til klubberne om, hvornår træningen kan genoptages.

Det gælder eksempelvis i forhold til AGF og OB, hvor århusianerne – i mindre grupper – er tilbage på Fredensvang, mens fynboerne måtte droppe planen om træningsopstart, da Odense Kommune forbød det indtil den 13. april, så længe der er corona-forbud.

De forskellige forudsætninger, for at spillerne kan komme i gang med at bygge en vis form op, er dog ikke noget, Divisionsforeningens formand Claus Thomsen giver alverden for. Det udtaler han til Ekstra Bladet:

“Det er ikke mere ulige vilkår, end hvad vi har i forvejen. Der er nogle klubber, der har bedre træningsanlæg end andre, og så er der andre, hvis investorer ikke vil opjustere for træningsfaciliteterne. Altså, det er et vilkår i topfodbold, at nogle klubber simpelthen har bedre muligheder end andre”, siger Claus Thomsen.

Omkring halvdelen af 3F Superliga-klubberne er i forvejen ikke i stand til at genoptage træningen. Det skyldes, at man har ansøgt om regeringens trepartsordning, således at spillere og medarbejdere bliver sendt hjem og derigennem får dækket hovedparten af lønnen.

Det betyder, at spillerne ikke er forpligtet til at træne. AC Horsens, Randers FC, Esbjerg fB, Hobro IK, Lyngby, BK, FC Nordsjælland og SønderjyskE har alle benyttet sig af trepartsordningen.

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge med i de seneste fodboldnyheder, transferrygter og se videoer, kan du gøre det via linket herunder.