Tragikomisk situation: City-legende misser egen testimonial

Vincent Kompany er skadet og kan derfor ikke deltage i sin egen Manchester City-testimonial, som spilles onsdag aften

Onsdag aften afvikler Manchester City en testimonialkamp for den mangeårige anfører Vincent Kompany, men hovedpersonen er blevet forhindret i at deltage.

Kompany, som stoppede i City denne sommer for at blive spillende træner i belgiske Anderlecht, har pådraget sig en skade og er derfor ukampdygtig.

“Jeg spiller ikke i aften, desværre. Det er typisk mig, er det ikke? Jeg har en mindre lårskade,” siger Kompany på pressemødet før kampen.

En række store fodboldstjerner er derimod klar til at spille hyldestkamp for den 33-årige Kompany, der spillede 11 sæsoner i Manchester City og vandt fire Premier League-titler.

Engelsk ekspert: Liverpool har fordelen nu

Liverpool har allerede hentet et lille forspring på Manchester City, og eksperten Graeme Souness ser flere svagheder hos de forsvarende mestre

Således er Joe Hart, Kolo Touré, David Silva, Sergio Agüero og Mario Balotelli blandt spillerne på et hold af nuværende og tidligere City-stjerner, der ledes af den aktuelle City-manager, Josep Guardiola.

De møder et hold af Premier League-spillere, som Kompany har mødt på banen. Holdet tæller Edwin van der Sar, Gary Neville, Ryan Giggs, Thierry Henry og Robin van Persie. Roberto Martínez styrer tropperne.

Kampen på Etihad Stadium begynder klokken 20.45.

/ritzau/

EFTERLAD ET SVAR

Please indtast din kommentar!
indtast venligst dit navn her