• Transfer

Transfer-guru: Inter betaler 0 kroner for Alexis Sanchez

Alexis Sanchez, Inter
Getty Images
Annonce

Sky Sports’ journalist Fabrizio Romano erfarer, at Manchester United er gået med til at lade Alexis Sanchez skifte til Inter kvit og frit

I det seneste års tid har Alexis Sanchez været udlejet fra Manchester United til Inter efter en svær periode hos De Røde Djævle.

En skade lagde en dæmper på chilenerens ophold i det italienske, men klubben, som blandt andre også har Christian Eriksen på lønningslisten, ønsker ikke desto mindre at se mere til Sanchez.

I Manchester United-lejren er man derimod meget ivrige efter at komme af med den løntunge offensivspiller, og nu tyder meget på, at et skifte er på trapperne.

Ifølge Sky Sports’ journalist er klubberne blevet enige om en transfer, som sender Sanchez til Inter uden, at italienerne skal betale en øre i transfersum.

“Inter betaler IKKE nogen transfersum til Manchester United. Han kommer til gratis, og Inter overtager hans fulde løn. Sanchez kommer til at tjene syv millioner euro om året som Inter-spiller,” skriver Romano på sin Twitter-profil.

Inden opholdet i Manchester United spillede chileneren for Arsenal.

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge med i de seneste fodboldnyheder, transferrygter og se videoer, kan du gøre det via linket herunder.