• Transfer

Tre på stribe? – Bologna vil hente FCK-profil

FC København
Getty Images
Annonce

Serie A-klubben Bologna har ifølge Il Resto del Carlino udset sig Jonas Wind og kommer måske til at handle i Superligaen for tredje år i træk

Den italienske klub Bologna hentede sidste sommer Andreas Skov Olsen i FC Nordsjælland.

Året forinden handlede de også ind i den danske Superliga, da de hentede den paraguayanske angriber Federico Santander i FC København.

I år har italienerne endnu engang rettet blikket mod det danske kongerige i håbet om at hente en offensiv forstærkning.

Det er det lokale medie Il Resto del Carlino, der kan fortælle, at Bologna har udset sig FC Københavns stortalent Jonas Wind, som de ønsker at knytte til klubben i indeværende transfervindue.

Jonas Wind har siddet ude med en skade i størstedelen af sæsonen, men onsdag aften var han på pletten hele to gange, da FCK besejrede Basaksehir og sikrede sig kvalifikation til kvartfinalen af Europa League, hvor de skal møde Manchester United.

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge med i de seneste fodboldnyheder, transferrygter og se videoer, kan du gøre det via linket herunder.