Troels Bech er positiv overfor mulig Rønnow-transfer

Der har længe været stille omkring Brøndby-keeper Frederik Rønnow, men nu forlyder det at han er på vej til engelsk fodbold

De seneste dage har rygterne omkring Frederik Rønnow, og et muligt skifte til engelsk fodbold, taget til. Ifølge flere engelske medier har Championsship-klubben Nottingham Forrest budt på Landsholds-keeperen Frederik Rønnow. Buddet skulle ligge omkring 15 millioner.

Brøndbys sportsdirektør, Troels Bech, er ikke afvisende overfor et Rønnow-salg, men understreger at det ikke bliver en billig omgang.

“Frederik har store ambitioner, og det skal han have, for han er en dygtig målmand. Så må han jo også have sine ønsker, og vi kigger på det i et forsøg på at arbejde sammen om det. Men han er så vigtig for os, så det bliver ikke en gavebod det her”, fortæller Troels Bech til BT.

Midtbaneprofil med igen i første Esbjerg-trup efter Lammers

Esbjerg tager søndag imod Brøndby i deres første kamp siden fyringen af John Lammers. Claus Nørgård har kaldt Mathias Kristensen tilbage i truppen

Selvom Brøndby skulle ende med at sælge deres stjerne-målmand, skal Brøndby fansene rundt omkring dog ikke være nervøse, fortæller Troels Bech.

“Sådan er det jo, når man laver sådan nogle aftaler. Nogle gange får man ikke det ud af det, som man gerne vil. Så bliver en spiller ked af det, en klub bliver ked af det, og klubben mister værdi. I det her tilfælde synes jeg, jeg kan konstatere, at både spilleren har været glad for sit forløb, og han er også et sted, der er godt at være for ham, og vi er også glade. Så der har kun været godt i det, og der er ikke andet end godt på vej. Enten kommer der noget andet, der er godt, eller også bliver vi ved med at have noget godt”.

Frederik Rønnow kom til Brøndby i 2015, og har spillet 78 førsteholds-kampe for klubben.

EFTERLAD ET SVAR

Please indtast din kommentar!
indtast venligst dit navn her