• Offsite

Truer Guardiola: Hansi Flicks vilde Bayern-start

Hans-Dieter Flick, Bayern München
Getty Images
Annonce

Hans-Dieter Flick har fået en fantastisk start som cheftræner i Bayern München, der for nyligt kun er overgået af Pep Guardiola og Jupp Heynckes

Da Niko Kovac fik sparket i Bayern München tilbage i efteråret, efter en katastrofal sæsonstart, placerede man den hidtidige assistent Hans-Dieter Flick i trænerstolen som en midlertidig løsning.

“Hansi” Flick viste sig dog hurtigt som det rette valg, og inden Bundesligaen vendte tilbage efter corona-pausen, havde man allerede givet den 55-årige tysker en fast stilling.

Nu er den tidligere vikar 24 kampe inde i tilværelsen som cheftræner, og i den tid har han etableret sig som en af Bayerns bedste i nyere tid.

Det er kun klublegenden Jupp Heynckes og Pep Guardiola, der har formået at indsamle flere point de første 24 kampe for storklubben.

1. Jupp Heynckes (2017-2018) – 67 point
2. Pep Guardiola (2013-2016) – 65 point
3. Hans-Dieter Flick (2019-?) – 64 point
4. Carlo Ancelotti (2016-2017) – 57 point
4. Ottmar Hitzfeld (1998-2004) – 57 point
6. Jupp Heynckes (2011-2013) – 56 point
7. Jürgen Klinsmann (2008-2009) – 56 point
8. Niko Kovac (2018-2019) – 53 point
8. Felix Magath (2004-2007) – 53 point
10. Louis van Gaal (2009-2011) – 46 point

Det er i de første 24 kampe kun blevet til to nederlag, mod Gladbach og Leverkusen, og en uafgjort med RB Leipzig. De seneste ni kampe i alle turneringer er blevet vundet, og seks af dem uden at lukke mål ind.

De seneste tre point kom i hus i tirsdagens Bundesliga-brag mod Borussia Dortmund. De kan se kampens højdepunkter herunder.

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge med i de seneste fodboldnyheder, transferrygter og se videoer, kan du gøre det via linket herunder.