• Nyhed

TV-ekspert analyserer: Wilczek kan noget helt specielt med fansene

Annonce

Per Frimann mener, at FC Københavns nyindkøb har en helt speciel evne til at hive fansene med, når han spiller fodbold

FC København har præsenteret den tidligere Brøndby-anfører Kamil Wilczek som ny spiller i klubben, og det har selvfølgelig vakt genlyd i Fodbolddanmark.

TV3 Sports fodboldekspert Per Frimann ser gode muligheder for, at polakken kan fortsætte den målform, som han viste inden vinterens skifte til tyrkiske Göztepe, når der igen blændes op for Superligaen.

“I hvert fald tror jeg, at han kommer til at score mange mål. Det, jeg synes har været unikt ved ham i Brøndby, er, at han er en karakter, en personlighed. Dem er der ikke mange af. Én som trækker fansene med sig. Der er nogle spillere, som alene ved deres udstråling er i stand til at skabe en synergi med fansene. Brøndby har måske nogle gange manglet sådan nogle spillere,” udtaler Frimann i tv-programmet Transferchokket og fortsætter:

“Det her er helt specielt, og jeg ved ikke, om man kan vække det samme hos FCK-fansene. Det finder vi ud. Men i Brøndby formåede han at gøre det, ligesom Dame N’Doye har gjort det i FC København. Vi får set, om han kan gøre det samme i FCK.”

Du kan se hele programmet i videoen herunder.

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge med i de seneste fodboldnyheder, transferrygter og se videoer, kan du gøre det via linket herunder.