• Transfer

Tyrkisk klub melder sig i jagten på Wilshere

Annonce

Den tidligere Arsenal-spiller er angiveligt langt henne i forhandlingerne med Fenerbahce, og de to skulle være tæt på en aftale

Jack Wilsheres kontrakt med Arsenal udløb i weekenden, og lige siden har englænderen været på jagt efter en ny klub. I første omgang lignede det en kamp mellem Juventus og Milan, men de har nu fået en udfordrer fra Tyrkiet.

Ifølge ESPN er Fenerbahce og Wilshere meget tæt på at nå til enighed om en kontrakt. Klubbens sportsdirektør, Damien Comolli, står bag forhandlingerne, og det menes, at han står klar med en fire-årig aftale til 30 millioner kroner om året. Samtidig er der sat flere bonusser ind i kontrakten.

Den tyrkiske klub har dog enkelte bekymringer med midtbanespilleren, som går ud på, at han aldrig har spillet udenfor England før, og at han sammen med hele sin familie skal rive rødderne op og plante dem i et nyt land.

Fenerbahce fik andenpladsen i den tyrkiske liga sidste sæson og skal derfor ud at spille Champions League-kvalifikation.

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge med i de seneste fodboldnyheder, transferrygter og se videoer, kan du gøre det via linket herunder.