• Transfer

Tysk fodboldchef: Havertz passer perfekt til Real Madrid

Kai Havertz, Bayer Leverkusen
Getty Images
Annonce

Chelsea menes at være forrest i kapløbet om Kai Havertz, men Oliver Bierhoff mener, at det unge stjerneskud bør tage til Spanien

Bayer Leverkusens Kai Haverz er blandt de mest eftertragtede spillere i Europa, og storklubber som Chelsea, Bayern München og Real Madrid har blikket stift rettet mod den yderst talentfulde playmaker. På det seneste har det set ud som om, at The Blues er i førersædet i jagten på Havertz, men hvis man spørger formanden for det tyske fodboldforbund, så ville stjernen passe bedst ind længere sydpå.

“Han passer perfekt til Real Madrid,” udtaler den tidligere stjerneangriber Oliver Bierhoff ifølge Goal om Havertz.

“Han er en ung spiller, der har det hele: Et fantastisk talent, teknik, god fysik. Han er en meget komplet spiller, der også bliver yderst vigtig for os (Tysklands landshold, red.).”

Kai Havertz har stadig kun spillet syv landskampe for Tyskland, men efter en sæson, der har budt på hele 17 scoringer og ni assists for Leverkusen på tværs af alle turneringer, ændrer det sig ganske givet snart.

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge med i de seneste fodboldnyheder, transferrygter og se videoer, kan du gøre det via linket herunder.