U18-kamp indvier nyt Tottenham-stadion

Søndag blev der for første gang spillet fodbold på Tottenhams nye hjemmebane, og det endte i en positiv oplevelse for hjemmepublikummet

Det har været længe undervejs, men søndag blev der endelig spillet fodbold på Tottenhams nye stadion.

Tottenham Hotspur Stadium lagde græs til U18-kampen mellem Tottenham og Southampton. En kamp, som Tottenham vandt 3-1.

Den unge kantspiller J’Neil Bennett scorede det første mål på det nye stadion, der har plads til 62.000 tilskuere. Det skete præcis 679 dage efter den sidste kamp på det tidligere stadion.

Indvielsen af Tottenhams nye hjemmebane, der lige som det tidligere ligger på White Hart Lane-grunden, har været længe undervejs.

Medie: Real Madrid afgiver nyt bud på Eriksen

Ifølge The Sun er Real Madrid stadig interesserede i Christian Eriksen, som de angiveligt vil byde 450 millioner kroner på, inden transfervinduet lukker

Problemer med konstruktionen og sikkerheden har været årsagerne til de mange udskydelser af åbningen.

Den 3. april spilles der for første gang Premier League-fodbold på banen, når Tottenham tager imod Crystal Palace.

Ugen efter kommer Manchester City på besøg i Champions League.

/ritzau/AP

EFTERLAD ET SVAR

Please indtast din kommentar!
indtast venligst dit navn her