• Udtalelse

UEFA-præsident: Problemer med tre EM-byer

Aleksander Ceferin, UEFA
Getty Images
Annonce

Aleksander Ceferin fortæller, at UEFA har aftalerne på plads med ni EM-byer, men tre hænger stadig i bremsen

De 12 værtsbyer ved EM fik pludselig travlt, da coronavirussen udsatte sommerens slutrunde til næste år.

Det så man blandt andet hos DBU og Københavns Kommune, der måtte arbejde hårdt for at sikre, at hovedstaden og Telia Parken fortsat kunne byde indenfor til EM-fodbold i 2021.

Det lykkedes dog i sidste ende, men der er fortsat værtsbyer, der ikke er klarhed om endnu. Det fortæller UEFA-præsident Aleksander Ceferin til beIN Sports.

“Vi har haft samtaler med ni byer, og her er alt klar. Vi har stadig udfordringer med tre byer, og der arbejder vi videre. I princippet vil vi have 12 byer, men vi er også klar til at gå ned til 10, 9 eller 8.”

Det vides ikke, hvilke byer der endnu ikke har sagt god for værtskabet, men der har tidligere været snak om, at Rom og Bilbao kunne finde på at trække sig.

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge med i de seneste fodboldnyheder, transferrygter og se videoer, kan du gøre det via linket herunder.