• Nyhed

UEFA’s nye accessliste: FC København kan blive tvunget til oprustning

Andreas Bjelland FC København
Getty Images
Annonce

FC København kan være tvunget til at skulle vinde mesterskabet i hver sæson, efter UEFA har offentliggjort deres accessliste for 2021-24, siger FCK-chef

Europa Conference League skal spilles for første gang i sæsonen 2021/2022 sæsonen, og den nye turnering skal åbne op for europæisk fodbold for endnu flere klubber.

UEFA’s accesliste er dog blevet ændret, således at Danmark meget gerne skal fastholde en placering i top 15 på UEFA’s koefficient-rangliste. Ellers er det ikke muligt for ikke-mesterhold at kvalificere sig til Europa League.

Daniel Rommedahl er Director of Football Operations and International Affairs i FC København, og han fortæller til Bold.dk, at Løverne kan være tvunget til at skulle spytte flere penge i truppen fremadrettet.

“Internt kan der opstå en situation i fremtiden, hvor vi bliver nødt til snakke om, hvordan vi prioriterer. Som det er nu, kan vi godt tåle at glippe mesterskabet i en sæson, men der kan sagtens opstå en situation, hvor det ikke er tilfældet længere,” siger Daniel Rommedahl til Bold.dk og uddyber:

“Hvor vi er nødt til at geare endnu mere op for at være sikre på at vinde mesterskabet. Og det er selvfølgelig et scenarie, der har betydning for hele Superligaen.”

FC København er det eneste danske hold, der fortsat er med i en europæisk turnering i denne sæson.