Ugens Champions League-kamp: Kan PSG sejre uden stjernerne?

Champions League står igen for døren, og vi ser her frem mod det spændingsfyldte opgør mellem Manchester United og Paris Saint-Germain

I denne uge byder vi igen velkommen til Champions League, og det er nu, at det for alvor bliver spændende. De afgørende knockout-kampe står nemlig for døren, og vi har en række store opgør i vente.

I denne uge har vi valgt at sætte fokus på tirsdagens brag mellem Paris Saint-Germain og Manchester United.

Kan gulddrengen tæmme den sovende gigant?

Kampen er historien mellem de gamle konger mod den nye dreng i klassen, og det bliver enormt interessant at se, hvordan et skadesramt PSG-mandskab vil stoppe et fremadstormende United-hold.

På papiret er Paris Saint-Germain nemlig kæmpe favoritter, hvis man ser på deres præstationer i Ligue 1, men skaderne er begyndt at hobe sig op for cheftræner Thomas Tuchel.

Neymar og Edinson Cavani er begge ramt af skader, og de kommer ikke til at spille i tirsdagens opgør. Der hviler derfor et kæmpe ansvar på Kylian Mbappés skuldre, og den franske komet skal i den grad træde i karakter, hvis PSG skal have et godt udgangspunkt inden returopgøret.

Alt er dog ikke negativt for Tuchel, for i sidste uge fik han en række profiler tilbage fra skader. Marco Verratti fik blandt andet spilletid i weekenden, og han starter formentlig tirsdagens brag på den centrale midtbane.

Forventet startopstilling:

Gianluigi Buffon – Dani Alves, Thilo Kehrer, Presnel Kimpembe, Thiago Silva – Juan Bernat, Marquinhos, Marco Verratti – Julian Draxler, Kylian Mbappé, Angel De Maria.

Helten fra 99′ med ny triumf?

Ole Gunnar Solskjær har overtaget tøjlerne i Manchester United, og han har vendt tingene 180 grader rundt for det engelske storhold.

Jenas: Solskjær var det forkerte valg

Ifølge den tidligere Tottenham-spiller, så traf United en for hurtig beslutning ved at ansætte nordmanden så tidligt

Manchester United har stadig sit første nederlag til gode under den kære nordmand, og de har bevæget sig op i nærheden af top fire i Premier League.

Nu venter, der dog en meget vigtig periode for Solskjær og kompagni. De tre næste opgør kan blive meget afgørende for den resterende del af sæsonen, og det første i rækken er tirsdagens Champions League-opgør mod Paris Saint-Germain.

Kampen mod det franske storhold spilles på Old Trafford, og da det forventes at PSG har de fleste stjerne tilbage, når returopgøret i Paris skal spilles, kræves der et godt resultat i tirsdagens kamp.

Ole Gunnar Solskjær kan glæde sig over, at han har en skadesfri trup klar til forestillingen på Drømmenes Teater, og det bliver spændende at se, om det fremadstormende United-mandskab kan holde den gode stime kørende.

Forventet startopstilling:

David De Gea – Ashley Young, Victor Lindelof, Phil Jones, Luke Shaw – Nemanja Matic, Ander Herrera – Paul Pogba, Anthony Martial, Jesse Lingard – Marcus Rashford

Bud på resultatet

Hvis man skulle komme med et bud på denne kamp for et par måneder siden, ville de færreste tro, at Manchester United ville have den mindste chance mod Paris Saint-Germain.

Meget er dog sket siden, og Ole Gunnar Solskjær har fået Manchester United til at vinde fodboldkampe igen. Derudover kommer Paris Saint-Germain til at mangle både Neymar og Edinson Cavani, så det kan blive et meget interessant opgør.

Vi tror på, at Manchester United fortsætter den gode periode og vinder 2-0.

EFTERLAD ET SVAR

Please indtast din kommentar!
indtast venligst dit navn her