AC Horsens’ førstevalg på højre back Rune Frantsen har brækket sin ene hånd efter et uheld ved holdets første træning i det nye år

Rune Frantsen er startet inde i stort set samtlige af AC Horsens’ kampe i denne sæson, men højre backen kan måske komme til at se de første forårskampe i Superligaen fra sidelinjen.

Det skyldes en brækket hånd, som Frantsen pådrog sig ved holdets første træning i 2019.

Backen gik angiveligt ind i en ganske almindelig duel, hvorefter en holdkammerat faldt direkte ned på Frantsens hånd, så den brækkede.

Hovedpersonen selv er dog fortrøstningsfuld, selvom det selvfølgelig aldrig er sjovt at blive skadet.

OB-chef vil have flere taktiske strenge at spille på

I efteråret stillede OB som oftest op i en 3-5-2 opstilling, men cheftræner Jakob Michelsen har i sinde at afprøve en anden opstilling i de kommende træningskampe 

“Jeg tager også med på træningslejren. Jeg kommer nok ikke til at spille, men jeg vil være med. Skader kommer altid på et skidt tidspunkt, men det er trods alt bedre nu end midt i turneringen, og et lille brud i hånden er bedre end en forstrækning i baglåret eller hvad man typisk risikerer af skader,” siger han til Horsens Folkeblad. 

Frantsen fortæller desuden, at han skal hånden i gips i tre uger, og at han håber, at han i perioden efter gipsen er blevet taget af, kan få dispensation til at spille med en skinne, der kan beskytte hans beskadigede hånd, indtil den er helet fuldkommen.

Horsens spiller deres første Superliga-kamp i det nye år den 10. februar mod Hobro, og med under en måned til den kamp, er det tvivlsomt, om Frantsen når at blive klar til det opgør.

[bsa_pro_ad_space id=83]

EFTERLAD ET SVAR

Please indtast din kommentar!
indtast venligst dit navn her