• Nyhed

Uheldig Messi: Jeg skal passe bedre på min krop end tidligere

Lionel Messi, FC Barcelona
Getty Images
Annonce

Lionel Messi har kæmpet med skader og indrømmer nu, at kroppen ikke er, hvad den har været

Jo ældre man bliver, jo flere skavanker får man.

Det kan Lionel Messi skrive under på. Den argentinske magiker har kæmpet med skader i denne sæson, hvilket også gør udslag på antal kampe spillet i La Liga. Det er blot blevet til tre af slagsen indtil videre.

Den 32-årige Barcelona-stjerne prøver derfor også at passe bedre på sin krop, så han kan undgå skader fremadrettet.

“Det er vanskeligt, fordi dit sind er fint. Man tror, at man er 25 år gammel, og at man kan fortsætte med at gøre de samme ting (som før, red.). Men kroppen bestemmer, og der er situationer, hvor du skal være mere forsigtig end før. Det kræver tilpasning,” siger Lionel Messi i et interview til Marca.