• Udtalelse

Uheldige Garay vil forlænge med Valencia

Valencia CF v RCD Espanyol - La Liga
Getty Images
Annonce

Ezequiel Garay, der både er ramt af en knæskade og coronavirus, udtaler til spanske Marca, at han ønsker at forlænge sin aftale med Valencia

Valencias argentinske stopper Ezequiel Garay har været uheldig på det seneste. I starten af februar pådrog han sig en knæskade, der ville holde ham på sidelinjen i seks måneder, og for to uger siden blev det også til en omgang coronavirus.

Uheldene til trods vil den 33-årige midterforsvarer gerne blive i Valencia, hvor han har kontraktudløb til sommer. Det udtaler han i et interview til Marca:

“Jeg kommer endnu stærkere tilbage i næste sæson, fordi jeg bliver støttet af mine to familier: Min egen familie og Valencia-familien,” siger Garay til Marca.

Mediet skriver, at Ezequiel Garay – hvis tingene går som de skal – meget vel kan fortsætte på Mestalla.