• Nyhed

Uhre: Vi skal byde FCK op til dans

Annonce

Brøndby-angriberen er udmærket klar over, at opgørene mod FCK betyder meget for mange, og derfor vil de gerne drille rivalerne

Mikael Uhre vendte i mandags tilbage på banen igen med maner, da han scorede det udlignende mål i 1-1-kampen mod FC Nordsjælland.

Målet skabte stor jubel på udebaneafsnittet, hvor de mange Brøndby-fans blev efter kampen. Her gik de allerede i gang med optakten til kampen mod FC København, som venter på søndag.

Sangene blev flere og flere – og det var også her, at der kom homofobiske sange rettet mod Viktor Fischer – mens Brøndby-spillerne takkede dem for opbakningen under kampen. Sangene sendte også et budskab til truppen, og det blev hørt.

“Det betyder lige så meget for os. Vi skal ud og byde FCK op til dans, og vi skal vise at Brøndby Stadion er vores. Vi skal ud og levere en toppræstation, og det tror jeg også på, vi kan,” siger Uhre til 3point.dk.

Derbyet begynder klokken 16 på søndag.

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge med i de seneste fodboldnyheder, transferrygter og se videoer, kan du gøre det via linket herunder.