Den nye træner for Arsenal, Unai Emery, har allerede hentet flere forstærkninger til klubben. Men André Gomes er han villig til at gå ekstra langt for

Unai Emery er mere end almindeligt interesseret i at lokke Barcelonas André Gomes til London. Så interesseret, at træneren skulle være villig til at ofre andre køb. Det skriver The Independent.

André Gomes har slet ikke virket tilpas i sin tid i FC Barcelona, og han har selv været ude i et meget ærligt interview og meddele, at han har haft det svært mentalt hos catalanerne.

Den ellers dynamiske midtbanespiller kom til Catalonien fra Valencia i 2016, hvor han fik et gennembrud som en stærk, hurtig og visionær midtbanespiller, der kunne spille flere positioner.

Træner jubler over forlængelse med storklub

Ernesto Valverde er meget begejstret over, at FC Barcelona har forlænget hans kontrakt og ser frem til det ekstra ansvar, han får

Krisen i Barcelona har dog ikke fjernet interessen for Gomes overhovedet. Valencia har eksempelvis vist sig ganske villige til at se på mulighederne for at hente portugiseren tilbage.

Men nu er det altså Arsenal, der ser ud til at rykke frem i feltet af bejlere. Arsenal har allerede forstærket sig med forsvarsspilleren Sokratis, backen Stephan Lichtsteiner og målmand Bernd Leno. Også Lucas Torreira fra Sampdoria meldes tæt på det nordlige London.

Der skulle dog alligevel være en grænse for, hvad Arsenal kan bruge af penge. Derfor skulle Unai Emery endda være gået med til at ofre flere spillerkøb, hvis man så kan sikre sig André Gomes’ underskrift.

Barcelona håber på at få de 260 millioner kroner hjem igen, som de i sin tid gav for Gomes. Mindre kan dog nok gøre det, for hverken spiller eller klub vil binde sig til et samarbejde, der også gælder næste sæson.

EFTERLAD ET SVAR

Please indtast din kommentar!
indtast venligst dit navn her