• Udtalelse

United-back: Vores udvikling er tydelig

Aaron Wan-Bissaka, Manchester United
Getty Images
Annonce

Forskellen på Manchester United fra sæsonens indledning til den udgave, vi så inden corona-pausen, er stor, mener Aaron Wan-Bissaka

Gennem sæsonen har Manchester United været på en rutsjebanetur. De indledte sæsonen med en sejr på 4-0 over Chelsea, men siden er der smidt mange dumme point.

I løbet februar begyndte traditionsklubben at genfinde stabiliteten, og der kom flere sejre på kontoen. Ikke mindst takke været Bruno Fernandes, der kom til i januar.

Men udviklingen i spillet har også fulgt med, føler Aaron Wan-Bissaka. Og det kan man tydeligt se, mener han.

“Når man ser tilbage på vores præstationer fra de første uger af sæsonen og sammenligner med, hvordan vi spillede i ugerne inden lockdown, er forbedringerne tydelige. Man kan se, hvor meget mere selvtillidsfulde vi er foran målet, og vi bliver kun bedre som hold,” siger backen til klubbens hjemmeside.

Inden pausen havde Manchester United 11 kampe i træk uden nederlag. Stimen talt blandt andet også sejre over Manchester City.