• Udtalelse

United-koryfæ: Ronaldo, Tevez og Rooney bedre end Liverpool-trio

Liverpool
Getty Images
Annonce

Mohamed Salah, Sadio Mané og Roberto Firmino har vist stor styrke for Liverpool, men de er ikke i nærheden af Manchester United-trioen, mener Gary Neville

I Liverpools første 29 kampe i indeværende sæson har Mohamed Salah, Roberto Firmino og Sadio Mané til sammen scoret 38 kasser.

De tre offensivspillere har spillet en stor rolle i Merseyside-klubbens succes i de seneste sæsoner. Men de er stadig ikke på omgangshøjde med den trio, som Manchester United kunne prale af i slutningen af 2000’erne, bestående af Cristiano Ronaldo, Wayne Rooney og Carlos Tevez.

Det mener den forhenværende Manchester United-spiller Gary Neville.

“Tevez i et år sammen med Rooney og Ronaldo var betagende. Det var af en anden verden. Ikke kun på grund af spillernes kvalitet, men der var en selvisk, horribel og nærmest ulækker beslutsomhed hos de tre,” siger han til Sky Sports ifølge Daily Mail og fortsætter:

“Den bedste trio i Premier League. Ingen kommer nogensinde til at slå de tre i min optik. Man kan snakke om Mané, Salah og Firmino. Jeg elsker dem, og også Raheem Sterling, Sergio Agüero og Leroy Sané i Manchester City, men hvis man kigger på Tevez, Rooney og Ronaldo i deres bedste tid, var det af en anden verden.”

Har du ikke downloadet ronaldo.com-appen endnu, hvor du kan læse de seneste fodboldnyheder fra Premier League og andre europæiske ligaer, kan du gøre det via linket herunder.

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge med i de seneste fodboldnyheder, transferrygter og se videoer, kan du gøre det via linket herunder.