United-legende: Pogba er egoistisk

Manchester United-legende og nuværende Premier League-ekspert Gary Neville kalder Paul Pogba for egoistisk efter episoden med det brændte straffespark mod Wolves

Mandag aften spillede Manchester United 1-1 ude mod Wolves. Midt i 2. halvleg fremtvang Paul Pogba et straffespark, hvorefter der udspillede sig et mindre drama.

Umiddelbart så det ud til, at franskmanden satte sig i gennem overfor Marcus Rashford for selv at sparke. Det fik han lov til, men da Pogba brændte sparket, har det efterfølgende fået fans og medier til at eksplodere.

Blandt feltet af kritikere melder den tidligere Manchester United-spiller Gary Neville sig, og han lægger ikke fingre i mellem.

West Ham United v Arsenal FC - Premier League

Hold jer væk United: Engelsk stortalent er alt for dyr

Gary Neville mener ikke, at Manchester United skal smide op mod 600 millioner kroner for stortalentet Declan Rice

“Paul Pogba og Marcus Rashford burde have en lang snak. Der burde slet ikke være en debat om, hvem der sparker straffesparkene. Pogba har misset fire på et år. Han har haft sin chance, og nu er det Rashford, der skal sparke dem,” siger Neville til Sky Sports.

“Jeg var ved at koge over på grund af Pogba. Han er egoistisk. Hvorfor tænker du overhovedet på at nappe et straffespark fra en holdkammerat?” tordner United-legenden mod franskmanden.

Manager Ole Gunnar Solskjær forklarede efter kampen, at klubben ikke har en fast strafesparksskytte. Det var da også Rasford, der sparkede straffesparket i kampen mod Chelsea, hvor englænderen scorede sikkert.

EFTERLAD ET SVAR

Please indtast din kommentar!
indtast venligst dit navn her