• Nyhed

United og Liverpool delte efter VAR-drama

Rashford ærgrer sig
Getty Images
Annonce

Manchester United blev første hold, der tog point fra Liverpool, da det indbyrdes opgør på Old Trafford endte 1-1

Rundens klart største kamp i Premier League fandt sted på Old Trafford, hvor ærkerivalerne Manchester United og Liverpool tørnede sammen.

Kampen kom forsigtigt i gang, men efter en halv times spil begyndte Liverpool dog at røre på sig. Sadio Mané stak afsted på højrekanten og lagde et fladt indlæg ind til Roberto Firmino, der dog ikke fik udplaceret David De Gea i United-målet.

Pludselig kom der drama i kampen. Divock Origi gik til jorden efter en tackling af Victor Lindelöf, men dommeren lod spillet fortsatte. I stedet løb Daniel James afsted med bolden og sendte et perfekt indlæg i fødderne på Marcus Rashford, der satte bolden i kassen til 1-0. Efter VAR-gennemsyn og brok fra Liverpool-spillerne fik scoringen lov at stå.

Kort inden pausen var det så Manchester Uniteds tur til at brokke sig. Sadio Mané tog en lang bold ned og lagde den forbi De Gea til en udligningen, men målet blev annulleret for hånd på bolden.

Anden halvleg forløb forventeligt med Liverpool, som jagtede en udligning, mens United stod i en kompakt defensiv på egen banehalvdel og lurede på kontraangreb.

Vi skulle dog helt frem til 84. minut, før næste scoring kom. Andy Robertson fik plads til at slå et indlæg i venstre side, og bolden gik lige i gennem venner og fjender, før ingen ringere end Adam Lallana kunne hjælpe den det sidste stykke over stregen til 1-1.

Liverpool fortsatte trykket i de sidste minutter, men Solskjærs tropper holdt stand, og så sluttede stimen af ene sejre i Premier League.

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge med i de seneste fodboldnyheder, transferrygter og se videoer, kan du gøre det via linket herunder.