• Udtalelse

United tæt på Young-salg: Solskjær har valgt ny anfører

Manchester United
Getty Images
Annonce

Ashley Young er meldt tæt på at forlade Manchester United, og nu ser det ud til at være så godt som på plads, da Ole Gunnar Solskjær har udnævnt ny anfører

BBC kunne torsdag berette, at Manchester United og Inter var blevet enige om en pris på Ashley Young, der dermed ser ud til at være millimeter fra et skifte til Serie A.

Det skifte ser nu ud til at være en done deal, da United-manager Ole Gunnar Solskjær netop har sat navn på spilleren, der skal overtage anførerbindet.

Nordmanden fortalte fredag morgen til Sky Sports, at det bliver sommerens storkøb Harry Maguire, der skal lede tropperne på banen, såfremt Young-handlen går i gennem.

“Han bliver 35 her til sommer, og hvis han får en toårig kontrakt et andet sted, er det op til ham at tage imod den,” udtaler Solskjær.

Træneren antyder desuden, at det var et spørgsmål om penge, og at De Røde Djævle i sidste ende ikke kunne ville strække sig mere.

“Vi ville ikke tilbyde det. Han har været en god mand for klubben, han har været anfører, og han har vundet trofæer. Men vi har andre spillere på vej frem.”

Inters køb af Ashley Young er endnu ikke offentliggjort.