USA-anfører i verbal krig med Trump inden kvartfinale

USA-anfører Megan Rapinoe nægter at besøge Det Hvide Hus, hvis USA vinder VM i fodbold og bliver inviteret

Der er endnu en gang udbrudt verbalt slagsmål mellem en amerikansk sportsstjerne og USA’s præsident, Donald Trump.

Denne gang handler det om Megan Rapinoe, der er anfører for de amerikanske fodboldkvinder, der i øjeblikket spiller VM.

Rapinoe har i forbindelse med kampene ved slutrunden protesteret i det stille, når den amerikanske nationalmelodi er blevet afspillet. Hun har ikke sunget med, og hun har ikke placeret sin hånd over sit hjerte, som de øvrige amerikanske spillere har gjort det.

Anføreren har bestemt heller ingen planer har om at møde op i Det Hvide Hus, hvis USA skulle genvinde VM og blive inviteret.

Det har hun udtalt til magasinet 8by8mag.com, hvor hun også i hårde vendinger har gjort det klart, at hun heller ikke anser det for sandsynligt, at fodboldkvinderne fra USA overhovedet bliver inviteret.

Den 33-årige fodboldkvinde citeres for “I’m not going to the fucking White House”, og hun svarer “No fuckin way” på spørgsmålet om, hvorvidt hun tror, at holdet bliver inviteret.

Tirsdag tog Donald Trump afstand fra anførerens udtalelse til mediet The Hill, og onsdag uddyber Trump på Twitter.

Amerikanske fodboldkvinder får VM-hyldest på Manhattan

VM-triumfen i Frankrig blev fejret på en ladvogn, der passerede titusinder af tilskuere langs Broadway

“Vi har ikke inviteret Megan eller holdet endnu, men jeg inviterer holdet nu, uanset om det vinder eller taber.”

“Megan burde ikke udvise disrespekt for vores land, Det Hvide Hus eller vores flag, efter alt hvad der er gjort for hende og holdet. Vær stolt af det flag, du bærer. USA gør det fantastisk,” skriver Trump blandt andet.

I 2016 valgte NFL-spilleren Colin Kaepernick at knæle i forbindelse med afspilningen af nationalsangen, hvilket blev en stor sag i USA, hvor Donald Trump også kritiserede Colin Kaepernick i skarpe vendinger.

Colin Kaepernick havde været quarterback i 49’ers i seks år, da han udløste det store røre under kampen i 2016 ved at knæle.

Siden sagsøgte Kaepernick havde NFL for at konspirere mod ham og sørge for, at ingen klubber ville ansætte ham, inden parterne indgik et forlig i foråret.

USA møder Frankrig i kvartfinalen ved VM fredag.

/ritzau/

EFTERLAD ET SVAR

Please indtast din kommentar!
indtast venligst dit navn her