• Offsite

Usain Bolt vælger: Disse fodboldstjerner skulle hjælpe mig i et stafetløb

Getty Images
Annonce

Usain Bolt har valgt tre uhyggeligt hurtige fodboldspillere, som han godt kunne tænke sig at løbe et stafetløb med

Usain Bolt var gennem en årrække den hurtigste mand på planeten, og selvom hans fodboldkarriere ikke blev helt så succesfyldt som karrieren på løbebanen, har jamaicaneren aldrig lagt skjul på sin store fascination af den populære sportsgren.

I et interview med ESPN er Bolt blevet spurgt ind til, hvilke tre spillere han ville vælge at være på hold med i et stafetløb, hvor de skulle løbe fire gange 100 meter.

Her faldt Bolts valg på Juventus’ Cristiano Ronaldo, Real Madrids Gareth Bale og PSG’s Kylian Mbappé.

Ifølge FIFA er det dog ikke nogen af de tre udvalgte spillere, der er den hurtigste fodboldspiller, men det er derimod den brasilianske Flamengo-spiller Bruno Henrique, som under Copa Libertadores nåede en topfart på 38 kilometer i timen.