• Nyhed

Ustoppelig Ronaldo knokler for rekord i Serie A-comeback

Cristiano Ronaldo, Juventus
Getty Images
Annonce

Juventus-stjernen tog på corona-pause med mål i 11 Serie A-kampe i streg og vender nu tilbage i jagten på at slå rekorden

Da Serie A blev afbrudt tilbage i marts, afbrød man samtidig en voldsom målstime af Cristiano Ronaldo.

Portugiseren var kommet på tavlen i 11 kampe i træk og havde dermed udlignet den gamle rekord, som Gabriel Batistuta satte for Fiorentina tilbage i sæsonen 1994/95.

Siden er tallene kun matchet af Fabio Quagliarella fra Sampdoria, men nu ligger Cristiano Ronaldo lunt i svinget til at snuppe rekorden helt for sig selv. Og det er uden tvivl noget, der motiverer Juventus-stjernen.

Siden corona-pandemien brød ud i lys lue i Italien, har Ronaldo søgt tilflugt på hjemstavnen på Madeira, og her er der ifølge Tuttosport, ikke blevet holdt ferie.

Avisen skriver nemlig, at angriberen er vendt tilbage til Torino-klubben i noget nær sit livs form – og stærkere end i marts.

“Ja, Cristiano er stærkere fysisk, for styrkeprøverne med maskiner har vist højere tal end i marts, men han er også hurtigere, end da fodbolden stoppede efter Juventus’ kamp mod Inter. Det er resultatet af hårdt arbejde under de tre måneder uden fodbold,” lyder det blandt andet.

View this post on Instagram

Explode mode 💥💨

A post shared by Cristiano Ronaldo (@cristiano) on

Juventus starter Serie A op igen med en udekamp i Bologna den 22. juli, og det bliver naturligvis uden tilskuere, som det er i resten af Europa.

Det bliver en udfordring, som Ronaldo kun fik en forsmag på i den omtalte Inter-kamp, og det bliver spændende at følge superstjernen, der altid har brugt modstanderfansenes piben som inspiration til at finde de ekstra procenter.

Forbes har for nyligt udgivet en ny liste over verdens bedst betalte atleter, og her er Ronaldo selvfølgelig også at finde. Se listen her.

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge med i de seneste fodboldnyheder, transferrygter og se videoer, kan du gøre det via linket herunder.