• Reaktion

Utrecht protesterer: Det er uacceptabelt!

Ajax v Utrecht - Eredivisie
Getty Images
Annonce

Den hollandske klub er tosset over, at de misser chancen for at komme i Europa på grund af aflysningen af Æresdivisionen

I dag kom det frem, at den hollandske Æresdivision er blevet aflyst. Det er sket, efter regeringen har valgt at lukke ned for al fodbold frem til den første september.

Det har betydet, at den nuværende stilling bliver fastlåst, men at der ikke vil blive kåret en mester eller fundet nedrykkere. Samtidig vil pladserne også blive delt ud udfra positionerne.

I henblik på den sidste plads til Europa League-kvalifikationen har det stor betydning.

Willem II har fået pladsen, da de lige nu har femtepladsen, men det er med tre point ned til FC Utrecht, som har en kamp færre og en betydelig bedre målscorer. Derfor er FC Utrecht rasende over beslutningen.

Især fordi de også skal spille pokalfinale mod Feyenoord, som allerede har en plads i Europa League-gruppespillet fra deres position i Æresdivisionen.

“Vi er ikke enige i den måde at fordele de europæiske pladser. FC Utrecht vil ikke tøve med at udfordre beslutningen om ikke at give os plads til UEFA. Det er samtidig uacceptabelt, at man ser bort fra pokalturneringen, hvis finale ikke er blevet spillet. Feyenoord er berettiget en plads i Europa udfra deres position i ligaen, men derfor er FC Utrecht lige så meget berettiget,” skriver klubben i en pressemeddelelse ifølge Goal.

Om FC Utrecht vil få noget ud af protesterne er uvist. Klubben har tidligere haft den danske målmand David Jensen i truppen.

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge med i de seneste fodboldnyheder, transferrygter og se videoer, kan du gøre det via linket herunder.