• Offsite

Værsgo, Hjulmand: Syv spillere, som nu kan spille sig ind i EM-varmen

Annonce

Sommerens EM er blevet udskudt et år, og det åbner muligheden for de spillere, som ikke har været inde omkring landsholdet på det seneste

Danmark har, som de fleste nok er bekendt med, kvalificeret sig til EM, men på grund af coronavirussens hærgen i hele verden, er slutrunden blevet udskudt et år, så den først afholdes i 2021.

For nogle spillere er det en streg i regningen, mens det for andre betyder, at der er endnu et år til at vise, at de fortjener en plads i EM-truppen.

Desuden bliver det Kasper Hjulmand og ikke Åge Hareide, som skal stå i spidsen for det danske landshold, når slutrunden skal spilles, og det kan ligeledes gavne nogle spillere, mens det kan skade andres chancer for at blive udtaget.

Nedenfor tager vi et kig på de spillere, som endnu ikke har spillet sig ind i landsholdsvarmen, men som har gode muligheder for at ændre på det, inden slutrunden skydes i gang om lidt over et år.

OBS. Vi tager udgangspunkt i den landsholdstrup, som Åge Hareide havde med til efterårets kampe mod Gibraltar og Irland.

Riza Durmisi (S.S. Lazio)

ROME, ITALY – NOVEMBER 08: Riza Durmisi of SS Lazio in action during the UEFA Europa League Group H match between SS Lazio and Olympique de Marseille at Stadio Olimpico on November 8, 2018 in Rome, Italy. (Photo by Marco Rosi/Getty Images)

Jens Stryger Larsen har været Åge Hareides foretrukne valg på venstre back i et godt stykke tid efterhånden, men spørgsmålet er, om Kasper Hjulmand også ser fornuft i at bruge den højrebenede Udinese-spiller på den position fremadrettet.

Riza Durmisi har tidligere været en del af landsholdet, men er blevet fravalgt på grund af skader og manglende spilletid, men kan den tidligere Brøndby-spiller få karrieren på ret køl i løbet af det næste års tid, kan han snildt være at finde på holdkortet ved EM 2021.

Lucas Andersen (AaB)

Lucas Andersen, AaB
HORSENS, DENMARK – AUGUST 26: Lucas Andersen of AaB Aalborg celebrates after scoring their fifth goal during the Danish 3F Superliga match between AC Horsens and AaB Aalborg at CASA Arena on August 26, 2019 in Horsens, Denmark. (Photo by Lars Ronbog / FrontZoneSport via Getty Images)

Lucas Andersen har imponeret stort efter sin hjemkomst til AaB, men indtil videre er han lige netop blevet fravalgt, når Åge Hareide har skulle udtage sin landsholdstrup.

Men det er ikke utænkeligt, at Hjulmand vil se anderledes på det. Lucas Andersen har nogle åbenlyse kvaliteter, som passer godt ind i den form for fodbold, som Hjulmand må forventes at ville have landsholdet til at spille.

Det kunne muligvis blive i stedet for en Lasse Schöne, som snart runder 34 år, og som givetvis vil være faldet for meget i niveau til den tid.

Andreas Skov Olsen (Bologna)

Andreas Skov Olsen, Bologna
FARUM, DENMARK – APRIL 08: Andreas Skov Olsen of FC Nordsjalland celebrate during the Danish Superliga match between FC Nordsjalland and Brondby IF at Right to Dream Park on April 8, 2019 in Farum, Denmark. (Photo by Lars Ronbog / FrontZoneSport via Getty Images)

Den tidligere FC Nordsjælland-stjerne har så småt bidt sig fast i Bolognas startopstilling, og det er en god start i forhold til at komme i betragtning til landsholdet.

Desuden er det nok en fordel, at offensivspilleren har spillet i FC Nordsjælland, som uden tvivl spiller en form for fodbold, som kan komme til at minde om den, Hjulmand vil praktisere.

Andreas Maxsø (Brøndby IF)

BRONDBY, DENMARK – NOVEMBER 10: Andreas Maxso of Brondby IF in action during the Danish 3F Superliga match between Brondby IF and Esbjerg fB at Brondby Stadion on November 10, 2019 in Brondby, Denmark. (Photo by Jan Christensen / FrontzoneSport via Getty Images)

Danmark har længe været ganske stærkt besat i midterforsvaret, og derfor kan det blive svært for Andreas Maxsø at slå en af de rutinerede spillere af, men muligheden er helt sikker til stede.

Brøndby-spilleren ser ud til at have fået den blågule defensiv på ret køl, og skulle det ende med, at Simon Kjær er mere på bænken end på banen, ja, så kan det være Maxsøs mulighed for at tilkæmpe sig en plads i truppen.

Han kan dog komme til at kæmpe med en FCK-stopper om pladsen.

Victor Nelsson (FC København)

Victor Nelsson
COPENHAGEN, DENMARK – SEPTEMBER 19: Victor Nelsson of FC Copenhagen celebrates after the UEFA Europa League match between FC Copenhagen and FC Lugano at Telia Parken on September 19, 2019 in Copenhagen, Denmark. (Photo by Lars Ronbog / FrontZoneSport via Getty Images)

Victor Nelsson er stadig kun 21 år gammel, og med en fodboldopdragelse i FC Nordsjælland på sit CV, har han uden tvivl en god chance for at imponere Hjulmand.

Der er dog, som tidligere nævnt, hård kamp om pladserne i midterforsvaret, og det kan komme til at koste Nelsson, som skal kæmpe med spillere som Simon Kjær, Andreas Maxsø og Erik Sviatchenko.

Viktor Fischer (FC København)

COPENHAGEN, DENMARK – NOVEMBER 03: Viktor Fischer of FC Copenhagen controls the ball during the Danish 3F Superliga match between FC Copenhagen and Sonderjyske at Telia Parken on November 3, 2019 in Copenhagen, Denmark. (Photo by Lars Ronbog / FrontZoneSport via Getty Images)

En genstridig skade har holdt Viktor Fischer på sidelinjen i et godt stykke tid, og offensivspilleren har tit været ramt af både større og mindre skavanker.

Men når han rammer sit topniveau, har han evnerne til at sætte en mand på egen hånd, hvilket der er ikke er mange spillere på det nuværende landshold, som kan. Derfor kan han spille sig ind i varmen, hvis han holder sig skadesfri og får hævet niveauet fra efteråret.

Jacob Bruun Larsen (Hoffenheim)

Jacob Bruun Larsen, Dortmund
BERLIN, GERMANY – MARCH 16: Jacob Bruun Larsen of Dortmund runs with the ball during the Bundesliga match between Hertha BSC and Borussia Dortmund at Olympiastadion on March 16, 2019 in Berlin, Germany. (Photo by Martin Rose/Bongarts/Getty Images)

Jacob Bruun Larsen har allerede været inde over landsholdet, men var ikke med i efterårets kampe mod Gibraltar og Irland.

Det kunne han dog meget vel komme til at være, når Hjulmand om lidt over et år skal udvælge sin trup til EM. Fløjen har speed, kreativitet og stærke evner i én-mod-én-spillet, og det kan give ham en plads i truppen, hvis han gør det godt for Hoffenheim.

Boblere

Erik Sviatchenko (FC Midtjylland), Joakim Mæhle (Genk), Nicolai Boilesen (FC København), Nicolai Jørgensen (Feyenoord)