Valencia og Espanyol sikrer sig europæiske pladser i La Liga

Getafe måtte nøjes med 2-2 mod Villarreal, og da Valencia samtidig vandt 2-0 i Valladolid var det ikke nok til at tage fjerdepladsen i La Liga. Espanyol stjal den sidste Europa League-plads

I La Liga skulle den sidste Champions League-plads placeres, da årets store overraskelse fra Getafe skulle håbe på miraklet og sikre sig deres første billet til Europas fineste klubturnering nogensinde. Men det krævede en hjemmesejr over Villarreal og et pointtab til Valencia ude mod Valladolid, så oddsene var ikke gode for den lille Madrid-klub.

Det startede dog godt, da Francisco Portillo bragte hjemmeholdet i front efter 13 minutters spil. På det tidspunkt var Getafe midlertidigt i Champions League. Men da Carlos Soler efter 36 minutter bragte Valencia i front i Valladolid begyndte håbet at svinde.

Og det blev bestemt ikke bedre, da Villarreal derpå udlignede i Getafe kort inden pausen. På den anden side af det kvarter slog Rodrigo til for Valencia, og så var spændingen om fjerdepladsen ved at være væk.

Atletico Madrid, Valencia

Atletico spiller uafgjort igen mod Valencia

Diego Costa bragte Atletico Madrid i front på straffe, men Dani Parejo sørgede for et point til Valencia med et fremragende frispark til sidst

Getafe kom dog foran igan, da Nemanja Maksimovic med et kvarter igen headede bolden i nettet til 2-1. Men en sen udligning fra Gerard Morene sørgede for slutresultatet 2-2. Og da Valencia holdt fast i deres 2-0 sejr rykkede det ikke ved det endelige facit. Daniel Wass spillede hele kampen for Valencia.

Der var også spænding om den sidste Europa League-plads, og her endte Athletic Bilbao med at blive den store taber. Deres 0-2 nederlag ude mod Sevilla og Simon Kjær betød nemlig, at Espanyols 2-0 sejr over Real Sociedad blev gylden. Den anden Barcelona-klub stjal nemlig på den måde tabellens syvendeplads foran baskerne, der må tage til takke med ottendepladsen.

Samlet set betyder dagens resultater, at Valencia får La Ligas fjerdeplads, Getafe femtepladsen, Sevilla sjettepladsen og Espanyol syvendepladsen. De resterende La Liga-kampe spilles lørdag aften og søndag.

EFTERLAD ET SVAR

Please indtast din kommentar!
indtast venligst dit navn her