• Udtalelse

Van Persie fravælger Wenger: Ferguson var den bedste

Getty Images
Annonce

Robin van Persie er stolt over, at han fik lov til at spille under Sir Alex Ferguson, som i hans øjne er en suveræn manager

Med en fortid i både Arsenal og Manchester United opnåede Robin van Persie både at spille under Sir Alex Ferguson og Arsene Wenger.

De to managers kunne forskellige ting, men den ene får lidt flere positive ord med på vejen end den anden i hollænderens bog “LVG – The Manager and the Total Person”.

Også Louis van Gaal bliver rost af van Persie i bogen.

“Ferguson var virkelig en suveræn manager. Det var helt utroligt, hvordan han altid formåede at holde truppen glad og fokuseret. Wenger var en kombination af Ferguson og Van Gaal. Arsene pointerer altid de positive ting, og han kigger på, hvad der ville virke på den lange bane,” skriver van Persie ifølge Football London og fortsætter:

“Taktisk var han (van Gaal, red.) et geni. Det kan man ikke modsige. Jeg har haft managers, som havde hver deres styrke. Men Ferguson var virkelig en super manager.”

Van Persie lagde støvlerne på hylden i foråret 2019.

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge med i de seneste fodboldnyheder, transferrygter og se videoer, kan du gøre det via linket herunder.