• Nyhed

VAR fejler: Firmino-mål forkert underkendt

Roberto Firmino, Liverpool FC
Getty Images
Annonce

En efterfølgende analyse af Roberto Firminos underkendte mål mod Aston Villa indikerer kraftigt, at målet skulle have stået

Hver weekend er der dramatik omkring VAR, og det var heller ingen undtagelse i lørdagens kamp mellem Aston Villa og Liverpool.

Udeholdets Roberto Firmino fik bolden over stregen men efter et kig på VAR-vinklerne, valgte kampens dommer Martin Atkinson at dømme brasilianeren offside.

Billederne gjorde det dog ikke helt klart, hvorvidt Firmino faktisk var længere fremme end Aston Villas Tyrone Mings, og efterfølgende har flere britiske medier da også stillet store spørgsmålstegn ved kendelsen.

beIN Sports’ ekspert Andy Gray er blandt dem, der er uforstående overfor underkendelsen af målet.

De forskellige billeder kan altid diskuteres, men i følge reglerne skal der være klar bevismateriale for, at et mål kan annulleres, og det er svært at få øje på i denne situation.

Denne episode kommer med sikkerhed til for alvor at sætte gang i debatten om VAR igen. Hvis den da nogensinde har været sat på pause?

Loading