Vejle-stopper: Sammenhold og skarphed skal sikre overlevelse

Vejle står overfor to gyserkampe mod Hobro om at undgå direkte nedrykning til NordicBet-ligaen. Stopper tror på østjydernes chancer

Vejle bevarer optimismen og ser frem til nedrykningskamp mod Hobro om at blive i Superligaen.

Allerede inden søndagens 1-4 nederlag til Sønderjyske i Superligaen lå det fast, at Vejle skulle ud i en nedrykningskamp mod Hobro IK over to kampe.

Taberen af dobbeltopgøret rykker ned i 1. division, mens vinderen skal møde nummer to i 1. division om en billet i Superligaen.

Det ser derfor dystert ud for vejlenserne, men holdet vælger at se frem mod de kommende nedrykningskampe.

“Vi har rigtig mange dygtige spillere på vores hold, så vi vælger at holde hovedet oppe og ser frem til kampene mod Hobro.

“Hvis vi står sammen som et hold og udviser skarphed foran deres mål, har vi en god chance for at slå dem,” siger forsvarsspiller Mads Greve.

Røde kort skal være slut

Vejle fik i søndagens nederlag til Sønderjyske udvist forsvarsspiller Viljormur Davidsen med et direkte rødt kort, og han er dermed ikke til rådighed i kampene mod Hobro.

Samtidig må Vejle undvære topscorer Allan Sousa, da han fik et direkte rødt kort i seneste kamp mod AGF og derfor afsoner karantæne i begge opgør mod Hobro.

Medie: Dansk U17-keeper skifter til AC Milan i millionhandel

Vejle har angiveligt solgt deres unge målmand Andreas Jungdal til AC Milan for et beløb i omegnen af seks millioner kroner 

Mads Greve påpeger, at holdet skal undgå flere udvisninger, mens han er fortrøstningsfuld i forhold til Allan Sousas manglende deltagelse i de kommende kampe.

“Der er ikke råd til, at vi får flere dumme røde kort. Det er altafgørende for enhver kamp, hvis man får et tidligt rødt kort.

“I forhold til at Allan Sousa ikke er med mod Hobro, er jeg sikker på, at der nok skal være andre spillere, som kommer ind og tager over for ham,” siger Greve.

Assistenttræner Johan Sandahl siger ligesom Greve, at holdet skal have fokus på at undgå udvisninger i de kommende kampe.

“Vi skal selvfølgelig undgå at få flere røde kort. Mod Sønderjyske var det et uheldigt rødt kort, og nu ser vi fremad i stedet.

“Vi har 14 dage til at forberede os på Hobro, og vi skal nok blive klar,” siger Sandahl.

Vejle starter dobbeltopgøret mod Hobro på udebane.

/ritzau/

EFTERLAD ET SVAR

Please indtast din kommentar!
indtast venligst dit navn her