Vendsyssel-målscorer: FCK virkede rystede

Efter otte kampe uden sejr hentede Vendsyssel tre point, da holdet søndag overraskede med sejr over FCK

Vendsyssel FF skabte en af de større overraskelser søndag, da holdet hjemme slog FC København i Superligaen.

Vendsyssel var bagud 0-1, men formåede på fire gyldne minutter at ændre kampbilledet til en 2-1-føring, der holdt opgøret ud.

Det var samtidig Vendsyssels første sejr, efter at mandskabet ikke har vundet i sine seneste otte ligakampe.

Det vakte naturligvis enorm glæde hos Vendsyssel, hvor de tre point var yderst tiltrængt. Matchvinder Morten Knudsen var yderst tilfreds med indsatsen, og med den måde Vendsyssel formåede at holde planen på.

“Vi havde lagt en god plan, og vi havde egentlig godt styr på dem, men så fik FCK deres mål, som vi følte var lidt unfair.”

“Vi blev ved i anden halvleg. Da vi scorede det første mål, lugtede vi blod og fortsatte det hårde arbejde. Det gav endelig gevinst,” siger Morten Knudsen.

Udsigten til nul point fik ifølge Knudsen holdet til at angribe FCK.

FCK-stjerne i bedring: Det går hurtigere end forventet

Dame N'Doye kæmper stadig med sin skade, men han forventer af være hurtigere tilbage end først antaget

“Vi havde jo ikke noget at miste. Vi stod til at tabe kampen, og så skulle vi bare fremad.”

“FCK virkede rystede, og vi kom til at sidde i haserne på dem. Så lykkedes det heldigvis at lave to mål til sidst,” siger Knudsen.

Efter en sløj periode på det seneste, så tilkæmpede vendelboerne sig tre overraskende point, og det glædede naturligvis cheftræner Jens Berthel Askou.

“Vi har jo leveret rigtig gode præstationer i lang tid. Bliver man ved med det, og hæver man niveauet en smule, så var vi klar over, at sejren nærmede sig,” siger cheftræneren.

Han er dog overrasket over, at de tre point netop kom mod FCK, som man ifølge cheftræneren ikke kan forvente at besejre.

“Der er jo ingen, der forventer, at vi slår FCK, og det gør jeg ikke selv, men jeg forventer en helstøbt præstation, og den kom i dag,” siger Jens Berthel Askou.

/ritzau/

EFTERLAD ET SVAR

Please indtast din kommentar!
indtast venligst dit navn her