• Udtalelse

Verratti tager Neymar i forsvar: Han er et lille barn

Paris Saint-Germain v RSC Anderlecht - UEFA Champions League
Getty Images
Annonce

Det er ikke altid let at være superstjernen Neymar. Det kan PSG-holdkammeraten Marco Verratti skrive under på

Neymar Jr. har det med at dele vandene i fodboldverdenen, hvor brasilianeren ofte må lægge øre til mangt og meget.

Ofte bliver teknikeren beskyldt for at være forkælet og en filmer, og i denne sæson har især PSG-fansene været ude med riven overfor Neymar, da der blev flirtet godt og grundigt med et skifte til Barcelona i sommer.

Midtbanegeneralen Marco Verratti tager nu sin holdkammerat i forsvar og forklarer, at det ikke altid er let at være så stor en profil.

“Han er et lille barn, han er 27 år gammel. Nogle gange tror vi, at fordi han er rig, ser godt ud og spiller fodbold, så er alt let. Men virkeligheden er en anden,” fortæller italieneren til Le Parisien ifølge Marca.

Den brasilianske stjerne har også ofte fået kritik for at være en primadonna på banen. Det kan Verratti ikke genkende længere.

“I de seneste to eller tre måneder har han været fantastisk i sit defensive arbejde. Jeg spiller sammen med ham, og jeg kan ikke huske at måtte klare hans arbejde. Han kæmper for det.”

Neymar kom på tavlen en enkelt gang, da PSG onsdag spillede sig videre i Liga Cup’en efter 6-1 over St-Etienne.

Loading