• Video

Video: 17-årig Messi tryller for Barcelonas B-hold

Getty Images
Annonce

Som ganske ung spillede Lionel Messi for FC Barcelonas reserver, og allerede her viste han prøver på sine magiske evner på grønsværen

Lionel Messi bliver snart 33 år gammel, men argentineren har endnu ikke vist tegn på, at han nærmer sig fodboldpensionen, selvom han efterhånden har været en del af verdenseliten i mere end 15 år.

Allerede som teenager var der krummer i den spinkle argentiner, som drev gæk med modstanderen, mens han spillede på FC Barcelona B.

Det skete eksempelvis i en kamp mod Espanyols ditto, hvor Messi både assisterede og scorede, og den kamp har FC Barcelona valgt at hive frem fra arkivet og vise højdepunkter fra på Twitter.

Messi fik debut for FC Barcelonas førstehold den 16. oktober 2004, hvor han blev skiftet ind i stedet for Deco med godt og vel 10 minutter tilbage af opgøret. På dette tidspunkt var han 17 år og knap fire måneder gammel.

Du kan se et par af Messis aktioner fra den kamp herunder.