• Video

Video: Aubameyang misser årets mulighed og sender Arsenal ud i mørket

Arsenal
Getty Images
Annonce

Pierre-Emerick Aubameyang havde chancen for at sende Arsenal videre i Europa League, men den misbrugte han på det skammeligste

Arsenal måtte torsdag aften se sig slået på målstregen af Olympiakos, og de er dermed ude af dette års Europa League-turneringen.

Det var dog ikke fordi, at London-klubben ikke havde deres muligheder for at score det afgørende mål. Pierre-Emerick Aubameyang, som tidligere i opgøret havde scoret på et flot saksespark, havde sæsonens største mulighed, da han modtog bolden få meter foran målet.

Den chance kan ses herunder:

Efter kampen var Arsenal-angriberen knust over sin brændte chance, og han havde det mildt sagt ikke godt.

“Jeg har det rigtig, rigtig dårligt. Men det kan ske. Jeg ved ikke, hvordan jeg kunne brænde den chance. Jeg var træt. Jeg havde krampe, men jeg skulle have scoret,” sagde Aubameyang umiddelbart efter kampen ifølge BT Sport.

Arsenal skal forsøge at rejse sig mandag aften, hvor de møder Portsmouth i FA Cuppen.