• Video

Video: Hviderussisk klub stiller dukker på stadion

Dynamo Brest stiller dukker på stadion
Reuters
Annonce

Hviderussisk fodbold har problemer med at trække folk på stadion på grund af smittefaren, men så må man fylde sæderne op med noget andet

De europæiske fodboldstadions ligger øde hen bortset fra i Hviderusland, hvor bolden stadig triller, som om intet var hændt.

Det er dog ikke fordi, folk valfarter til stadion for at få det ugentlige fodboldfix – tværtimod. Selvom regeringen ikke har reageret på corona-pandemien, er befolkningen alligevel lidt utrygge ved at bevæge sig ud i offentligt rum.

Derfor står tribunerne også næsten tomme, når landets Premier League-kampe spilles, men det prøver Dynamo Brest nu at løse med et alternativt tiltag.

I stedet for at møde op på stadion kan fans nu betale en mindre sum for at få deres ansigt klistret på en mannequindukke til hjemmekampe for at forbedre atmosfæren. Initiativet blev brugt første gang i onsdagens 2-0-sejr over Shakhtyor Soligorsk.

Pengene for “billetsalget” går desuden til bekæmpelsen af COVID-19-spredningen.